“Everything I learned I learned from the movies.”

- Audrey Hepburn


War Dogs (25. august 2016)

Anbefaling

The Hangover” møder ”Lord of War”, men som med en rom og cola, er det bare bedre at drikke hver ting for sig. ”War Dogs” er alligevel ganske underholdende og til tider meget morsom.

Den kommer dog aldrig ind bag facaden på de involverede personer, og man bliver ikke meget klogere på, hvad der egentlig driver en ung massør til et liv som våbenhandler. Men mindre kan også gøre det, og hvis man vil have en underholdende tur i biografen, kan man sagtens gå ind og se ”War Dogs”.  

Analyse

David Packouz lever et små-kedeligt liv som fattig massør, og han drømmer om det store gennembrud, der kan gøre ham rig. Chancen får han, da hans gamle barndomsven, Efraim Diveroli, pludselig dukker op og tilbyder ham en plads som partner i sit voksende våbenhandlerfirma.

De to venner starter i det små, men langsomt arbejder de sig op af den våbenhandlende fødekæde, som primært lever af at levere til det amerikanske militær.

Davids kæreste – og egentlig også han selv – er overbeviste pacifister, men da pengene begynder at rulle ind, må idealerne vige for de kolde kontanter. Kærestens største indvending er ikke det moralsk dubiøse i deres valgte levevej, men mere det, at David igen og igen bliver taget i at lyve for hende. Det er en markant svaghed ved filmen, at man aldrig rigtig finder ud af, hvordan den overbeviste pacifist pludselig er så glad for våben. Generelt undgår filmen at berøre kedelige moralske diskussioner. Centrum i handlingen er det voksende våbenimperie og de udfordringer, som de to venner står overfor – både med hinanden og med deres underleverandører.

Vi oplever handlingen igennem David, som også fungerer som fortæller. David spilles noget anonymt af Miles Teller (”That Awkward Moment”, ”Fantastic Four” – den rigtig dårlige af dem!). Teller virker altid mærkeligt ligeglad, og man fornemmer, at han formentlig aldrig helt har forstået, hvad f…. der egentlig fik David Packouz til at agere, som han gjorde.

Overfor ham står Efraim Diveroli, som spilles af Jonah Hill (”21 Jump Street”, ”The Wolf of Wall Street”). Hill har helt bestemt et komisk talent, som ikke kan fornægtes, og med den lette stil, som filmen lægger, passer han ideelt ind i rollen som den ligeglade, pengefikserede opportunist, der uden at blinke ville sælge sin gamle mor til Fremmelegionen, hvis han kunne få en god profit.

Filmen bygger på virkelige hændelser, selvom historien er piftet ganske gevaldigt op. Opgørene mellem Efraim og David følger dog i store træk, hvad man kan udlede af de omfattende skriverier og interviews, som begge parter har beriget verden med.

Bag kameraet finder vi Todd Phillips (”Old School”, ”The Hangover I-III”), som også har produceret og skrevet manuskriptet til filmen. Phillips’ hang til komik udebliver ikke. Selvom forholdet mellem David og Efraim ind imellem slår gnister på lærredet, må man forundres over, hvor let Phillips behandler de endog meget alvorlige situationer, som både vores hovedpersoner, men ikke mindst deres uforskyldte ofre, kommer ud for. Af filmen får man i hvert fald ikke indtryk af, at hverken Efraim eller David på nogen måde har begrædt de ulykker, som de lader regner ned over deres ofte uanende omgivelser.

Fun fact. I filmen afviser Efraim, at navnet på hans firma, AEY inc., skulle stå for noget særligt. I virkeligheden købte han skuffeselskabet af sin far, som havde opkaldt firmaet efter sine børn. Foruden Efraim - Aaron, Avigail, Avrohom og Yeshaya.

Karakter

”War Dogs” kommer aldrig i dybden med sine figurer, og den skøjter for meget hen over de dybere moralske dilemmaer, man må stå overfor som våbenhandler. Det er synd, da den rent faktisk beskriver rigtige mennesker og delvist rigtige hændelser. Selvom den er godt skruet sammen, så har den heller ikke den lækre finish, som man finder i ”Lord of War”.

Når det er sagt, så er den til tider meget underholdende, og Jonah Hill har et umiskendeligt komisk talent. Den kan derfor sagtens trække tre popkorn.