“Everything I learned I learned from the movies.”

- Audrey Hepburn


Ghostbusters (6. august 2016)

Anbefaling

Man bliver nødt til at spørge sig selv, hvem som egentlig skal se denne film? Hvem er det forventede publikum?

Hvis du er vild med spøgelseskomedier, så tag den oprindelige ”Ghostbusters” fra 1984 ned fra hylden og se den. Hvis du ikke er vild med spøgelseskomedier, ja – så skal du ikke se nogen af dem.

”Ghostbusters” (2016) er et opkog af en kendt historie med håbet om, at minderne om den gamle film vil hive lidt folk i biografen. Alle hovedrollerne har skiftet køn, så der er en chance for, at den nye version vil åbne ”Ghostbusters”-universet for flere kvinder.

Hvis du søger lidt let underholdning tilsat lidt 80'er-nostalgi, så gå trygt ind og se ”Ghostbusters” (2016). Den genopliver ikke charmen fra 80'erne, og den bidrager ikke med noget nyt til spøgelsesjagten i New York, men derfor kan man jo godt blive underholdt.

Analyse

I 1984 fyldte ”Ghostbusters” biograferne. Med en af årtiets største ørehænger som titelmelodi gav filmen tre af 80'erne og 90'ernes fremmeste komikere mulighed for at udfolde sig. Bill Murray, Dan Aykroyd og Harold Ramis var – og er stadig – de tre originale spøgelsesjægere. De blev flankeret af Ernie Hudson som den snusfornuftige sorte mand, der samtidig kunne afdække en racepolitiske flanke. I 1989 udkom ”Ghostbusters II” med næsten uændret besætning, og som det var traditionen i 80'erne, var 2'eren altid markant dårligere end 1'eren. Siden har der været meget snak om en 3'er, men det var svært at få Bill Murray til at give sit tilsagn til projektet, og siden døde Harold Ramis (2014), så i sidste ende besluttede man at foretage et såkaldt re-boot (genstart) af filmserien. Det re-boot har nu ramt biograferne.

Som en markant ændring har man ikke bare udskiftet de oprindelige skuespillere. Man har ligeledes valgt at gøre hele teamet til kvinder. Det virker som en meget markant beslutning, og selvom det godt kan fungere, så får det en aroma af kønspolitisk markering set i lyset af, at de oprindelige spøgelsesjægere alle var mænd. Igen er det Saturday Night Live, som leverer materiale, når amerikanske komedier skal besættes, så alle fire hovedrolleindehavere har – i større eller mindre grad – en fortid i dette ikoniske amerikanske komedie-show.

Historien er ganske banal og læner sig meget op af den gamle historie. Vores tre (hvide) hovedrolleindehavere kommer fra den akademiske verden, hvor de bliver smidt ud pga. deres hang til det paranormale. Pludselig begynder man at se markant flere spøgelser i New York, og vores raske trio etablerer firmaet, som med tiden skal blive til ”Ghostbusters”.

Da de får mere og mere at lave, har de brug for flere ansatte, og det resulterer i ansættelsen af en komplet uduelig receptionist, som spilles af Chris Hemsworth. Hans primære rolle er at fungere som eye-candy for de nørdede spøgelsesjægere. De har dog også brug for nogen, som kan hjælpe i kampen mod ondskab og spøgelser, så de inkluderer den høje sorte Patty Tolan, spillet af Leslie Jones (”Top Five”).

Det viser sig, at en portal er ved at åbne sig til en parallel verden. Herfra kan de døde vende tilbage og forpeste livet for de levende. Det må selvfølgelig stoppes, og så går den vilde spøgelsesjagt. Undervejs støder vi på en række henvisinger til den gamle film. ”Slimer” – den grønne grovæder af et spøgelse – er med igen. Bilen ECTO er tilbage. Denne gang som en tidligere rustvogn. Endelig får en ballon-version af ”Stay Puft”-skumfidusmanden bogstavelig talt kniven undervejs. Skumfidusmanden var den form, som ”Gozer – The Destructor” antog, da hun i den oprindelige film skulle kæmpe mod vores helte.

Vores tre spøgelsesjægere spilles af Kristen Wiig (”Paul”, ”Bridesmaids”), Melissa McCarthy (”Bridesmaids”, ”The Hangover Part III”) og Kate McKinnon (”Sisters”). Wiig gør det glimrende som den meget akademiske Erin, der pludselig bliver fanget af handlingen og må forlade sin akademiske verden for at blive spøgelsesjæger. Overfor ikke mindst McKinnons ”Holtz” giver det en til tider underholdende dynamik. McCarthy har svært ved at trænge igennem på det store lærred, og hun bliver ikke gruppens naturlige midtpunkt på samme måde, som Murray gjorde det i 1984.

En lang række af skuespillerne fra 1984 har fået cameos i den nye film. Eddie Hudson er Pattys onkel. Sigourney Weaver er Holtz's mentor og dukker op i slutteksterne. Annie Potts, der plejede at tage telefonen hos ”The Ghostbusters”, optræder som hotelreceptionist. Dan Aykryod kan man i skyndingen måske genkende som en taxachauffør, der ved utrolig meget om spøgelser, og endelig har Bill Murray en decideret birolle som Martin Heiss. En skeptiker, der lever af at udstille plattenslagere, der påstår at kunne bevise det paranormale.

Filmen er instrueret af Paul Feig (”Bridesmaids”, ”The Heat”) og ganske kort overvejer man i starten af filmen, om Feig vil lægge en mere dyster og uhyggelig stemning ned over universet, men det fortager sig hurtigt, og han finder tilbage til let komik. I den forbindelse virker en større kampscene mellem vores spøgelsesjægere og en gruppe spøgelser mere eller mindre umotiveret.

Som filmen slutter er det meget sandsynligt, at vi ser en 2'er inden længe. Om den nye besætning kan holde serien i live er mere usikkert.

Karakter

”Ghostbusters” er et simpelt rip-off af en af 80'ernes store komediesucceser. Hverken nye skuespillere, gensyn med gamle skuespillere eller computergrafik for millioner ændrer på, at ingen lader til at vide, hvorfor man har hevet guldet ned fra hylden og pudset det op. ”Ghostbusters” bliver en omgang lette kalorier, hvor kun Kristen Wiig og Kate McKinnon giver filmen lidt dynamisk kolorit. Når man adderer det kærlige gensyn med de gamle koryfæer, kan det blive til tre lunkne popkorn.