“Everything I learned I learned from the movies.”

- Audrey Hepburn


Chocolat (29. juli 2016)

Anbefaling

I en verden hvor forholdet mellem hvide og sorte stadig kan trække overskrifter, er Chocolat så aktuel som altid. Se den for den rørende historie om en mand, som vil gøre op med samfundets fordomme og leve sin drøm. Eller se den for de fantastiske skuespilpræstationer. Eller se den for det interessante indblik i udviklingen af komediegenren, som inden længe ville blive ført videre på det hvide lærred. Eller se den, fordi det er en fandens god film. Bare se den.  

Analyse

Vi møder Chocolat (født Rafael Pallida) i slutningen af 1880'erne under kunstnernavnet Kananga – ikke at forveksle med James Bond skurken af samme navn. Chocolat tjener til dagen og vejen som tilløbsstykke i et provinscirkus, hvor han hånd i hånd med en chimpanse poserer som vild kannibal til tilskuernes frydefulde skræk.

Det er her, at Gorges Foottit finder ham, og sammen står de ud på et cirkuseventyr, som fører dem til toppen af den franske underholdningsbranche.

Herfra gør Chocolat oprør. Selvom han er en parisisk sensation, bliver han stadig behandlet som andenrangsborger, og i sit stille sind drømmer han om ægte scenekunst – og ikke kun simpel slapstick, hvor han altid står i modtagerenden.  

Chocolat bliver spillet sikkert af Omar Sy (som de fleste nok vil huske som hjemmeplejeren i ”De urørlige”), men filmens helt store skuespilpræstation bliver leveret af James Thiérrée (en fremtrædende schweizisk skuespiller, cirkusartist og teaterdirektør, samt barnebarn til Charles Chaplin – ja, den Charles Chaplin). Han spiller Foottit, den hvide klovn. Thiérrée legemliggør til fuldkommenhed det kors, som en klovn altid må bære – omgivelsernes evige forventning om underholdning. Det hele bliver værre af, at Foottit er pinligt opmærksom på, at Chocolat forfølger en næsten umulig drøm, hvorfor han forsøger at fastholde ham i den rolle, som Chocolat netop prøver at slippe fri af. 

Filmen bygger på en sand historie om en sort cubanske dreng, der først flygter fra slaveriet på Cuba til Spanien for siden at flygte igen fra en sadistisk familie i Bilbao. En historie om, hvordan den spanske familie med en grov børste forsøgte at vaske det sorte af ham, er i filmen henlagt til en parisisk politistation. Efter at have drevet formålsløst rundt i Frankrig, bliver han samlet op af et cirkus, og herfra følger filmen i store træk det historiske oplæg med små tilpasninger. Fx er Chocolat allerede klovnen Chocolat, da han første gang møder Foottit i Paris.

Filmen er den kun fjerde film af den franske instruktør og tidligere skuespiller, Roschdy Zem (”Days of Glory”, ”Omar Killed Me”), men Zem fører os med sikker hånd ind i manegen, hvor magien sker, når klovnerne trækker i kostumet.  

Filmen viser elegant, hvordan den fysiske komik udviklede sig fra en enkelt mand, som lavede morsomme ansigter og fagter, til et samarbejde mellem flere komikere. Et samarbejde, der samtidig gav plads til at fortælle en lille historie i løbet af et nummer eller en sketch. På den måde peger filmen frem imod de komikere, som skulle komme til at fylde meget i filmkunstens spæde start. I flæng kan nævnes Charles Chaplin, Buster Keaton og selvfølgelig Gøg og Gokke.

Filmen illustrerer endvidere hvorledes man (også) i Frankrig havde et grundlæggende problem med racisme og antisemitisme omkring år 1900. Det var i 1894 at den jødiske officer Alfred Dreyfus blev offer for et justitsmord, som siden skulle skrive historie inden, at han i 1904 blev frikendt og renset for alle anklager.

Karakter

Filmen hæver sig op over de gængse biografiske værker, og med en flot kombination af sikker instruktion og fremragende skuespilpræstationer har Zem & co. skabt en lille perle. For dette får de fem popkorn.