“Everything I learned I learned from the movies.”

- Audrey Hepburn


Bad Moms (28. juli 2016)

Anbefaling

Er du i 30’erne, mor til et par børn og træt af hverdagens trummerum, så er dette filmen for dig. Tag et par veninder under armen. Spis en god brunch, kravl ind i biografen og drøm dig væk til en verden, hvor du uden konsekvenser kan fortælle chefen, at han skal hoppe i havet, og hvor du kan smadre hytten og drikke dig i hegnet på en hverdag – uden at det efterlader sig spor. Hverken på dig eller hytten.

Leder du efter en film, som har bare marginalt mere dybde end en nettoavis, så spring over og spar pengene til en anden god gang.

Analyse

“Bad Moms” er ”The Hangover” møder ”Sex in the City”. Vi møder Amy Mitchell – spillet af Mila Kunis (”The Book of Eli”, “Black Swan” og “Ted”) – som er ved at gå op i limningen over de mange forventninger og udfordringer, som hverdagen stabler oven på hende. Hendes mand er håbløs, børnene hjælpeløse, chefen idiot, og som prikken over i’et styres børnenes skole af forældrerådsformanden, som er en pedantisk og hensynsløs furie. Sidstnævnte er velspillet af Christina Applegate, som de fleste danskere nok vil huske for sin rolle som den ualmindelig blonde datter i ”Vores værste år”.

Til sidst knækker filmen for Amy Mitchell, og hun starter et oprør mod alt det ”korrekte” og det bedsteborgerlige establishment. Det gør man ikke ustraffet, og inden længe ligger hun i åben krig med tidligere nævnte forældrerådsformand samtidig med, at hun skal navigere et sønderskudt ægteskab og balancere en grundstødt karriere.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det kom der meget sjov ud af, men sandheden er, at det gør der ikke. Komikken er uelegant, og Amy’s liv er så outreret, at de færreste sikkert har oplevet bare tilnærmelsesvis noget der minder om det. Lidt sjov kommer der ud af samspillet med Amy’s to veninder Kiki (spillet af den relativt ukendte Kirsten Bell – ”Frozen”) og Clara (spillet af den ligeledes ukendte Kathryn Hahn – ”We’re the Millers” og ”Tomorrowland”). Sammen gør de tre gaderne usikre, og når man lader sig rive med af deres løsslupne feststemning og kvikke replikskifter, er det til tider let underholdning.

Men i det store og hele er Mila Kunis filmens eneste højdepunkt. Kunis balancerer skarpt mellem på den ene side den skrøbelige mor, som tynges under hverdagens forventninger, og samtidig den handlekraftige rebel, som gør op med de kvælende sociale normer, der holder hende – og ikke mindst hendes børn – tilbage. Kunis leverer en præstation, som havde været en bedre film værdig.

”Bad Moms” er skrevet og instrueret af Jon Lucas og Scott Moore, som primært er kendt for at have skrevet ”The Hangover” og skrevet og instrueret ”21 & over”. Med ”Bad Moms” har de forsøgt at skrive en film, som skal sætte fokus på de forventninger, som tynger den moderne mor. Desværre kan de ikke slippe udskejelserne fra ”The Hangover”, og derfor bliver filmen aldrig rigtig nærværende og personlig. ”Bad Moms” bliver på sin egen gumpetunge måde en hyldest til de mødre, der kæmper 365 dage om året, for at deres børn skal have en tryg opvækst, god skolegang og en ordentlig opdragelse.

Filmens højdepunkt er sjovt nok de afsluttende rulletekster, hvor de seks centrale kvindelige skuespillere er interviewet sammen med deres respektive mødre. Det kommer der en række både sjove og rørende scener ud af.

Karakter

”Bad Moms” er ikke sjov nok til at være en slapstick komedie, og den er ikke realistisk og dyb nok til at kunne fungere som komedie-drama. Mila Kunis redder en del, og man overvejer, om Kunis, som selv er mor, har lagt en stor del af sig selv i rollen. Manuskriptet er dog ødelæggende for filmen, og afslutningen bliver næsten ufrivilligt morsom. Det kan derfor kun blive til to popkorn.