“Everything I learned I learned from the movies.”

- Audrey Hepburn


Star Trek - First Contact

Anbefaling

Hvis man på nogen måde kan mønstre lidt interesse i menneskehedens kamp for overlevelse i det ydre rum, så skal man se denne film. Hard core trekkies (Star Trek fans, red.) vil måske synes, at filmen i perioder løber lidt langt fra Roddenberrys udgangspunkt, og nogen vil sikkert indvende, at Kaptajn Picard er mere actionhelt, end man husker ham. Men selvom alt dette givevis er rigtigt, så er filmen stadig fremragende og meget seværdig.

Hvis du undtagelsesvis synes, at menneskehedens kamp mod fremmede racer med rumskibe og fotontorpedoer mest af alt er ulidelig støj, så spring den over. Man behøver ikke at have set alle Star Trek film for at sætte pris på ”Star Trek – First Contact”, men man skal ikke hade genren.

Analyse

Filmen starter med et mareridtsagtigt flashback, hvor rumskibet Enterprises kaptajn Jean-Luc Picard genoplever de rædsler, som han blev udsat for, da han for seks år siden var fange hos den hensynsløse rum-race, ”borgerne” (the Borg).

”Borgerne” er en race af cyborger eller halv-robotter. Dvs. de består ikke kun af naturlige/menneskelige dele, men også af mekaniske dele. Dette kan man af gode grunde ikke reproducere ved naturlig reproduktion, hvorfor ”borgerne” formerer sig ved at fange og ”assimilere” andre racer. ”Borgerne” har samtidig en kollektiv bevidsthed. De har ikke en selverkendende individforståelse.

Kaptajn Picards pludselige – og voldsomme – flashbacks er ikke tilfældige. Vi finder hurtigt ud af, at ”borgerne” er begyndt at invadere den fredelige del af galaksen, hvor bl.a. vores solsystem ligger. På kort tid kæmper de sig vej frem til jorden, og det bliver med den blå planet som baggrund, at det afgørende slag for menneskets fremtid skal stå.

Enterprise er holdt ude af kampen for overlevelse, da man ikke stoler på skibets kaptajn, som jo tidligere har været forbundet den kollektive borg-bevidsthed. Men da de sidste forsvarsværker står for fald, kaster kaptajn og besætning i fællesskab deres ordrer ”over bord”, og kommer menneskeheden til undsætning.

Med sit indgående kendskab til ”borgerne” og deres rumskib (som alene består af en stor kube), lykkes det kaptajn Picard at vende slagets gang, men en lille redningskugle når at flygte fra ”borgernes” rumskib med retning mod jorden. Enterprise sætter efter den, og det viser sig, at kuglen er på vej tilbage i tiden for at angribe jorden på et tidligere og mindre avanceret tidspunkt. Helt konkret vil ”borgerne” gerne afskære menneskeheden fra at foretage den første rejse med overlys-hastighed (warp-speed). Dette bliver nemlig starten på en både teknologisk og åndelig udvikling, som vil revolutionere menneskets historie.

Enterprise må følge ”borgerne” tilbage i tiden og både bekæmpe dem, samtidig med at det sikres, at den historiske flyvning rent faktisk bliver gennemført. Og det er ikke så lige til igen.

Kaptajn Jean-Luc Picard spilles igen fremragende af Patrick Stewart (“Dune”, “A Christmas Carol”, “X-men”). Stewart bliver mennesket bag kaptajnen. Hvis man skulle være i tvivl, så bliver parallellen til Melvilles ”Moby Dick” skåret ud i pap. Kaptajn Picard har et – forståelig nok – indgroet had til ”borgerne”, men det tager tid for ham at erkende, at bag kaptajnen og bag de flotte ord og ideer, så er han stadig et menneske med menneskelige følelser, svagheder og karaktertræk. På godt og ondt. Denne spaltning og langsomme erkendelse skildrer Stewart eksemplarisk.

Et centralt element i filmen er Kaptajn Picards forhold til den meget menneskelige robot, Data, som er officer på Enterprise. Dette giver mulighed for at reflektere over, hvad der egentlig gør et menneske. Kan man være kunstigt skabt, men stadig udvise menneskelighed?

Som den både gale og geniale forsker, der står på tærsklen til at skyde menneskeheden ind i en ny æra, finder vi Zefram Cochrane, spillet af James Cromwell. Parallelt med, at kaptajn Picard fører sin krig mod ”borgerne”, forsøger Cochrane at holde sig selv kørende på en blanding af rock-musik og alkohol. Også her møder vi modsætningsforholdet mellem den idealiserede version af Cochrane, som besætningen på Enterprise har læst om i historiebøgerne, og den virkelige og fordrukne Cochrane, som egentlig bare gerne vil tjene nogle penge på en god opfindelse.

Filmen er en refleksion og gentænkning af de grundlæggende idealer, som Gene Roddenberry i sin tid byggede hele Star Trek universet på. Man kan skabe nok så meget velstand og fred i verden, men når mennesker bliver behandlet forfærdeligt, så reagerer de voldsomt. Det gør de i dag – og man skal ikke tro, at en utopisk verden af fred og fordragelighed vil ændre på dette.

Karakter

Undertegnede er af den opfattelse, at dette er den bedste Star Trek, som til dato har ramt biograferne. Uden at give køb på spænding, tempo og action, balancerer filmen elegant Roddenberrys grundtanke overfor det menneskelige overlevelsesinstinkt. Filmen er dermed ikke kun en nøglefilm i Star Trek universet, men samtidig en central film for hele sci-fi genren. Derfor hiver den seks popkorn hjem.